Farvetrends
i 2012-2013 med Sigma Coatings
Trangen til det
sanselige, traditionelle, personlige, positive og rummelige bestemmer fremtidens
farver.
Farveeksperter fra hele
verden med tilknytning til PPG mødtes for nylig for at nå til enighed om hvilke
trends i arkitektur, indretning og forbrugerprodukter, der inspirer fremtidens
farvepaletter. Som førende eksperter på området involveres PPG’s eksperter ofte
tidligt i processen under ambitiøse projekter i bygge-, bil- og designbranchen.
I de kommende år forventer de, at vi bevæger os i retning af personlige,
bæredygtige, positive og rummelige farver, som kan inddeles i 5 områder.
Den første trend bærer navnet
”Intellectual Wellness”. Hvor vi tidligere
valgte produkter baseret på funktionalitet og økonomisk værdi, ser man nu, at
sanselige værdier som berøring, lugt, smag og lyd bliver vigtige. Vi ønsker at
blive forført og overrasket. Dette afspejles i produkterne fra en ny generation
af designere, der gør brug af anderledes materialer, som er unikke og
ufuldkomne og ofte har overraskende teksturer.
Sigma
Coatings farvekoder knyttet hertil: S 4010-Y10R / S 1002-R / S 4550-Y80R / S
6005-Y80R / S 3010-R30B / S 4030-B / S 6010-R30B / S 5005-R50B)
Den anden trend hedder ”Newborn Heritage”, der i kølvandet på
globaliseringen skaber en stærkere trang til det traditionelle og håndlavede.
Nye bygninger, møbler og andre produkter består i dag ofte af en blanding af
historiske, traditionelle, innovative og moderne elementer. Tænk f.eks. på
brugen af nostalgiske og autentiske materialer som ruskind, læder, mørke
træsorter, fløjl og keramik.
Sigma
Coatings farvekoder knyttet hertil: S 4010-Y10R / S 3010-G10Y / S 4550-Y60R / S
4040-B20G / S 2060-Y20R / S 5030-Y30R / S 3050-R70B / S 3010-G10Y)
Tredje trend går under
navnet ”Personal Impulse”. Denne er
personlig og relateret til, at vi alle er unikke. Det afspejles gennem
udtryksfulde og personlige produkter. Mange moderne bygninger og deres
interiører fortæller en personlig historie. Gennem brugen af dristige farver,
former og materialer får omgivelser deres egen identitet. På markedet er der i
øjeblikket et utrolig bredt udbud af mosaikfliser, tapeter og tæpper. Farverne
er ofte stærkt orangerøde, lys blågrå, mørk brun, nuancer af grå varm orange.
Sigma
Coatings farvekoder knyttet hertil: S 2002-B / S 5502-B / S 2070-G30Y / S
2570-Y40R / S 1085-Y90R / S 2002-B / S 5502-B / S 7020-Y40R / S 7502-B)
Fjerde trend er “Mundane Surprise”. Denne
eksemplificerer en modbevægelse, der bygger på positivitet og bæredygtighed i
kølvandet på den økonomiske krise. For at undslippe strømmen af negative
nyheder omgiver vi os med glade og ærlige ting. Dette udmønter sig i
humoristiske, naive og legesyge design. Farver, der passer til denne trend, er
sølvgrå nuancer, kontrasterende sort-hvid, stærk rød, kraftig gul og koboltblå.
Sigma
Coatings farvekoder knyttet hertil: S 0603-R80B / S 8502-B / S 2570-Y40R / S
1070-Y90R / S 2050-B10G / S 2050-B10G / S 0570-Y / S 1070-Y90R / S 3010-R30B)
Den femte og sidste trend
er ”Human Tech”. Vores liv er i dag
overfyldt med digitale informationer, produkter og teknologier. Dette skaber et
behov for stilhed og plads i vores hjem, og behovet for at være sammen med
venner og familie. De nyeste teknologier er trådløse, smarte og desuden
usynligt integreret i produkter. Derfor bliver fremtidens bolig rummelig, åben
og venlig. Neutrale gråtoner, mat sort, klar rød, forskellige grønne nuancer og
højglans hvid er farver, der passer til denne trend.
Sigma
Coatings farvekoder knyttet hertil: S 3010-G10Y / S 4050-G10Y / S 4030-B / S
5030-G50Y / S 7502-B / S 1005-B / S 0300-N / S 2070-R / S 7502-B)