Farver

Lysets betydning

Lyset har stor betydning for opfattelsen af farverFarver toner sjældent ren kulør. Lyset omkring styrer. Dagslys eller kunstigt lys. Morgensol, middagssol, almindeligt dansk gråvejr. Så det bedste er at vælge farver eller farvekombinationer i neutralt dagslys – eller i det lys, du oftest vil opleve rummet i.
Når du har valgt, så kontroller med nogle farveprøver om resultatet stemmer overens med dine forestillinger under forskellige lysomstændigheder.

Lyse farver reflekterer lys, men mørke farver nærmest sluger lys. Derfor kræver et rum med mørke eller stærke farver mere (kunstigt) lys.
Huse og interiører sydpå kan virkelig sætte vores fantasi i sving. Hvis du vi skabe en middelhavs atmosfære hjemme, så tag højde for, at solen skinner svagere og sjældnere her. I praksis betyder det, at f.eks. de græske blå døre virker mindre blå dernede, fordi det skarpe lys ”brænder noget af farven af”. Da solen herhjemme ikke har samme magt, må du selv dæmpe farven for at få det samme udtryk.

Og så lidt af det løse:

  • Røde og lyserøde nuancer virker dybere i kunstlys, blå og grønne kan derimod sløres.
  • Glans og lys forstærker hinanden. En hvid dør med højglans synes mere hvid end en mat hvid.
  • En mat lak gør farven roligere. På den måde kan man dæmpe røde og gullige farver. Blå og grønne nuancer, der har en mere beroligende virkning, mister noget af den i højglans.
  • Lyse farver kræver bedre forarbejde end mørke, simpelthen fordi det er nemmere at se ujævnheder i overfladen ved en lys farve på grund af skyggevirkningen.
  • Nordvendte rum får et blåligt lys og kan f.eks gøre gul mere grønlig. Og sydvenvendte rum får et gulligt lys.

Print siden

Inspiration

Inspiration

Få inspiration til farvesammensætning af forskellige rum i din bolig.

Klik her

Farveudvalg

Farveudvalg

Sigma har et stort farveudvalg, der hjælper og inspirerer dig.

Se mere her
Denne hjemmeside er C02 fri