Turkis er en grønblå farve, der også repræsenterer indiskblå, azurblå og cyanblå. Nogle opfatter den som blågrøn og andre som grønblå, det afhænger af øjnene, der ser. Det er en sekundær farve, en blanding af grøn og blå, og den er komplementærfarven til rød.
Turkis er et generelt farvenavn typisk for de kraftige farver i overgangen mellem grøn og blå opkaldt efter ædelstenen turkis. Navnet turquoise stammer fra oldfransk: Turcois, turquois, turqueis = tyrkisk, idet farven typisk ses i ædelsten som kom fra blandt andet Tyrkiet.
Farven turkis er en frisk og ungdommelig farve, der forstærker glade stemninger og stimulerer kommunikation og udtryk. Samtidig dæmper farven anspændthed, stress og nervøsitet. Turkis betegnes også som en kølende farve.
Alle blå farver betragtes om kolde, men den turkise farve er virkelig kold. Kulden er objektiv og kan give form. Turkis er uden kompromis, og den er den mest direkte og matematiske af alle farver. Turkis er udtryk for kosmisk, objektiv og kreativ antipati.
Turkis siges kort sagt at give mere selvtillid, og den får én til at føle sig bedre tilpas og beskyttet.