Sort
Sort er nattens og mørkets farve. Farven hvor al kulør er fraværende, men sort kan - som de øvrige farver - have forskellige udtryk. Et grønligt, blåligt eller rødligt skær.
Sort er i vores kultur kendt som symbolet for sorg og død, men bruges også hvor et raffineret og forfinet udtryk ønskes. F.eks. en sort habit, sorte lædermøbler, sort limousine, osv.
Grupper, som ønsker at afvige fra det eksisterende samfunds normer, bruger tit sort som deres signalfarve. Sørøvere, BZ'ere, rockere.
Sort i sin rene farve bruges ikke så meget i indretning, men indgår næsten altid i betoningen af andre farver.