Rød

Hvis farverne har en dronning, så må det være den røde. Farven rød er i sin rene farve en meget stærk og hurtigt kommunikerende signalfarve. Vi anvender den derfor ofte i situationer, hvor det er vigtigt hurtigt at få sendt et budskab ud.

Det klassiske eksempel er det røde lys i lyskurven.

Den røde farve kan virke stærkt aktiverende. Påvirkes du af rødt i store arealer og med et stort kulørindhold, kan blodgennemstrømningen og pulsen øges og farven dermed virke stressende og ophidsende. Den røde farve sættes, ligsom den gule, ofte i forbindelse med solen, men den er også ildens og blodets farve.

Rødt er på mange måder en farve, som signalerer et positivt budskab. Det er kærlighedens, forelskelsens, lidenskabens, festens og glædens farve. Bruger du varme røde farver på store flader i et rum, giver det følelsen af imødekommenhed og social tryghed. Den varme glød gør rummet mindre og mere intimt. Rød er en ofte anvendt farve, når et livsbekræftende budskab skal formidles og på nogle sprog, bl.a. russisk, er rød og smuk næsten det samme ord.

I kristendommen sættes rød i forbindelse med Kristi lidelse og Helligåndens ild. Derfor er rød pinsens farve - altså en symbol for martyrium. Som blodets farve er rød både meget positiv, men også negativ. Rød er krigens og kampens farve - og i klassisk tid var det krigsguden Mars' farve. Betones den røde farve med hvidt, forbindes den i katolsk kirkekunst med det djævelske, skærsilden og døden. I det 20. århundrede blev rødt synonym med kommunismen og socialismen. "Den røde fane", "Den røde armé", osv.

I en del ældre farveteoretiske værker fremhæves rød som en farve, man skal omgås med forsigtighed og fortrinsvis bør anvende på mindre arealer, på grund af den stærke påvirkning. Idag må vi sige, at det er afhængig af den enkeltes temperament, hvad og hvordan rød bruges.